Ingen coronakrise hos Danish Crown Toppings
Den midtjyske producent af pizza-topping oplever fremgang under coronakrisen. Det skriver Midtjyllands Avis.
- Folk spiser mere hjemme og køber mere take-away, og vores produkter ender primært på frosne pizzaer ude i supermarkedet og på produkter hos pizzeriaerne. Og når vores kunder har stigende afsætning, så har vi også, siger direktør Per Larsen til avisen.
Danish Crown Toppings kalkulerer med en årlig vækst på 15-20 pct. de næste år.