23948sdkhjf

Stifteren af Sæby Fiske-Industri er død

Christian Vanggaard - ejer og grundlægger af Sæby Fiske-Industri - er død, kun få dage efter sin 94-års fødselsdag.

Det skriver virksomhedens administrerende direktør, Claus B. Christensen, og bestyrelsesformand, Hans Jørgen Kaptain, i et mindeord bragt i Nordjyske Stiftstidende.

De to konstaterer, at Christian Vanggaard siden grundlæggelsen i 1947 har gjort Sæby Fiske-Industri til Nordeuropas stærkeste og største virksomhed til produktion og salg af makrelkonserves. Produktionen har omfattet fiskeensilage, rejer og makrelkonserves, men siden begyndelsen af 1980’erne udelukkende makrelkonserves og frasortering af hele makrel.

Sæby Fiske-Industri har i dag en produktionskapacitet på cirka 150 millioner dåser og producerede sidste år cirka 120 millioner dåser.

Christian Vanggaard besluttede i 1984 at stifte en fond – Vanggaard Fonden - med henblik på, at fonden efter Vanggaards død skulle eje Sæby Fiske-Industri. Baggrunden var, at Vanggaard ville sikre virksomhedens forbliven i Sæby til glæde for de ansatte og for lokalsamfundet. Gradvist er ejerskabet overtaget af Fonden, der efter Vanggaards død vil eje 80 % af aktiekapitalen, skriver direktøren og bestyrelsesformanden.




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094