23948sdkhjf

Noma genåbner som burgerbar

Fra den 21. maj får flere danskere råd til at gå på Noma. Restauranten genåbner nemlig som burgerbar, fortæller Børsen.

Menuen kommer til at bestå af to forskellige varianter, en grøntsagsburger og en klassisk cheeseburger, og prisen ligger på 150 kr. for en burger – 125, hvis man tager den med sig.

Burgerbaren er første skridt mod en egentlig genåbning af restauranten, men det vil ifølge avisen tage adskillige uger, før Noma er tilbage i samme gear som før. Dels kræver det nødvendige forberedelser i køkkenet, dels skal der bruges lidt ekstra tid på at indrette sig efter myndighedernes krav og anbefalinger.

– Vores gæster og personales sundhed og sikkerhed er højeste prioritet for os. Vi følger til enhver tid omhyggeligt myndighedernes krav og anbefalinger. Derudover har vi etableret vores egne strenge procedurer, der omfatter håndvask og rengøring af overflader med faste intervaller, vi har fordelt vores medarbejdere for at minimere kontakt og berøring, og vi er særligt opmærksomme på hvordan vi serverer og byder gæster velkomne, skriver Noma ifølge avisen i en pressemeddelelse.

Læs mere om: Noma
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094