23948sdkhjf

Bryggeriet Vestfyen med nyt rekordoverskud

Salget af almindelige pilsnere er fortsat faldende, mens der er godt gang i afsætningen af specialøl hos Assens-bryggeriet.
Med et resultat efter skat på 5,6 mio. kr. af en nettoomsætning på 183 mio. kr. blev regnskabsåret 2010/11 endnu et positivt af slagsen for A/S Bryggeriet Vestfyen.

De almindelige øl udgjorde 39 procent af nettoomsætningen, mens specialøl tegnede sig for 16 procent. Den resterende del stod salget af vand for.

Forventer stigende omsætning
Dermed fortsætter tilbagegangen for pilsnerøl, som Bryggeriet Vestfyen i løbet af året har forsøgt at kompensere for ved at investere stort i en ny dåsekolonne.

- Grænsehandelen er i det forløbne år fortsat med uformindsket styrke og dette, samt dåsernes markante markedsmæssige position i detailhandlen, har reduceret bryggeriets flaskesalg af pilsnerøl med 5%. Bryggeriet har derimod oplevet en markant stigning i afsætningen af specialøl. Der er observeret en fremgang i en tid, hvor billige udenlandske specialøl bliver importeret i stor stil, skriver bryggeriet i årsrapporten.

Foruden dåsekolonnen har Bryggeriet Vestfyen haft engangsomkostninger til at købe Assens Hallen med henblik på at udvide lagerkapaciteten.

Bryggeriet forventer en stigende omsætning i det indeværende år, mens overskuddet forventes holdt på samme niveau som følge af de stigende råvarepriser og et stærkt prispres.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078