23948sdkhjf

Mille Food: Ny fabrik og 100 jobs i farezonen

Hundested-virksomheden Mille Food, der producerer mælkepulver til kinesiske babyer, er langt fra sikker på, at det bliver til noget med virksomhedens planlagte fabrik nummer to.

Det skriver Sjællandske Medier, som nævner, at Mille Foods forholdsvis nye ledelse ikke er indstillet på pr. automatik at føre den tidligere ledelses beslutning om en ny fabrik ud i livet. En fabrik, som vil kunne give omkring 100 nye arbejdspladser.

- Mille Food har endnu ikke truffet afgørende beslutning om aktiviteterne i Roskilde, siger administrerende direktør Christian Dehlholm ifølge Sjællandske.
Han tilføjer, at der tidligst til efteråret vil blive truffet beslutning om brugen af de bygninger i Roskilde, som Mille Food købte for et par år siden.

Usikkerheden er opstået i køIvandet på, at Mille Food i efteråret blev politianmeldt i en sag om manglende sporbarhed i produktionen. Det medførte eksportforbud og en udrensning i ledelsen, hvor Christian Dehlholm afløste den hidtidige direktør, Steve Wang.

Ejendommen i Roskilde er på cirka 10.000 kvadratmeter og har tidligere været brugt til farmaceutisk produktion. Efter købet oplyste Mille Food, at der var tale om en investering på et pænt, trecifret millionbeløb. I første omgang var det meningen, at den nye fabrik skulle begynde produktionen i løbet af efteråret 2019.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.262