Crispy Food investerer 22 millioner i ny maskine
Det skriver folketidende.dk .
Ifølge direktør Christian Bring er der tale om en investering på cirka 22 millioner kroner, inklusive installation af maskinen.
- Det betyder, at vi tredobler vores produktionskapacitet på plantebaserede fødevarer. Vi har med den kapacitet, vi har i dag, vanskeligt ved at følge med efterspørgslen på plantebaserede fødevarer med den nuværende ekstruder, siger direktøren til folketidende.dk.
Crispy Food forventer at testproducere på den nye ekstruder i juli og august, hvorefter den skulle kunne producere færdigvarer fra september.