23948sdkhjf

Viborg Bryghus har vendt underskud til overskud

Viborg Bryghus formåede sidste år lige akkurat at lande med sorte tal på bundlinjen - overskuddet blev på 27.000 kroner, hvor der i 2018 var et underskud på 350.000 kroner.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Ifølge formand Mikkel Bay lå omsætningen sidste år - som den også har gjort de seneste år - på lige omkring fem millioner kroner, nævner avisen.

Viborg Bryghus lancerede sidste år en plan om at sælge nye andelsbeviser for fire millioner kroner, så bryggeriet kan flytte fra de nuværende lokaler, investere i et nyt bryggeanlæg og udvide det område, hvor man kan lave events.

Samtidig skal hele ølproduktionen flyttes til Viborg - p.t. bliver cirka halvdelen produceret på Thisted Bryghus.

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad er der p.t. samlet cirka en million kroner ind til det nye bryggeri, hvis placering endnu ikke er afgjort.

Forsidefoto: Colourbox
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079