23948sdkhjf

En æra er slut: Jorgensen skifter direktør

Efter 21 år i spidsen for Jorgensen har Jens Nyeng valgt at give stafetten videre til Kenneth Bo Madsen.

51-årige Kenneth Bo Madsen har en meget bred erfaring gennem en række forskellige ledende poster hos bl.a. Arla, Svansø Food og kommer fra et job som vicedirektør hos Sanovo Technology, der er en del af Thornico-gruppen.

- Det er med lige dele glæde, stolthed og ydmyghed, at jeg har takket ja til at overtage rollen som CEO hos Jorgensen Engineering i Odense. Jorgensen (tidl. Bøg Jørgensen Maskinfabrik) er for mig et stykke stolt fynsk industrihistorie med opstart i 1933 og spiller i dag en stor regional rolle bl.a. i den fynske robotklynge og uddannelsesmiljø - herunder SDU, siger Kenneth Bo Madsen.

Han tilføjer, at på det globale marked er Jorgensen i dag et meget stærkt brand med levering af højteknologisk udstyr til de største fødevare- og pharma-giganter.

- Jeg ser frem til at stå i spidsen for en række initiativer, der tager afsæt i en strategi med særligt fokus på kundetilfredshed, innovation og vækst, uddyber han.

21 år i direktørstolen
Odense-virksomhedens udvikling og position har den afgående Jens Nyeng i den grad har sat sine fingeraftryk på gennem sine 21 år som succesfuld leder. I seneste regnskabsår havde virksomheden knap 150 ansatte og et resultat før skat på 33,7 mio. kr. 

- Vi har været igennem en meget spændende og vellykket transformation ikke mindst takket være vore medarbejderes engagement og dygtighed. Og i dag står vi med en højt specialiseret og kundeorienteret virksomhed, der producerer nogle af markedets mest innovative løsninger. Faktisk er fynske Jorgensen blandt verdens absolut førende i mælkepulverindustrien. Og på trods af coronakrisen henter vi stadig store ordrer ind, siger Jens Nyeng.

Svenske ejere takker 
Jorgensen blev i 2016 overtaget af den svenske XANO-koncern, og her takker man også Jens Nyeng for den store indsats, han har ydet gennem årene.

- Jens har valgt at stoppe som CEO hos Jorgensen, men vi vil stadig trække på Jens’ store erfaring, da han fortsætter i bestyrelsen og med div. opgaver for koncernen. Jens har været med til at løfte Jorgensen Engineering op i en højere liga på det internationale plan, siger XANO’s CEO Lennart Persson.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062