23948sdkhjf

Hanegal stifter nyt selskab og ruller ud i landet

Den økologiske fødevareproducent Hanegal går nu for alvor ind på streetfoodmarkedet.

Hanegal Holding har netop stiftet et nyt selskab, Hanegal Live, som skal drive Hanegals tilstedeværelse på markeder, festivaler og events rundt om i landet.

Fire foodtrucks er i gang med at blive klargjort til at rulle ud med forskellige koncepter fra Hanegals sortiment. Første event bliver en pop-up-madbod i Irmas nye flagskibsbutik på Østerport Station i København,
Hanegals pop-up-madbod åbner 1. september og kører i tre måneder med skiftende madkoncepter.fortæller Haderslev-virksomheden i en pressemeddelelse.

Hanegal nævner, at selv om streetfood generelt har fået et mærkbart løft i kvaliteten, spiller økologien stadig en lille rolle.

- Streetfood-trenden har højnet kvaliteten for hurtige måltider, og det er for mange blevet nemmere at spise ude, men økologien mangler stadig. Det vil vi gerne ændre på med vores nye koncept Hanegal Live, siger Michael Vadgaard Jørgensen, som er medejer i Hanegal og nyindsat direktør i Hanegal Live.

Hanegals første pølsevogn havde sin debut i 1993, og i 2009 indgik Hanegal et samarbejde med DØP (Den Økologiske Pølsemand), som siden har serveret Hanegals økologiske pølser, både fra de faste pladser i København og på festivaler.

Under Hanegal Live får Hanegal nu sin egen pølsevogn igen "med nye fortolkninger på det klassiske menukort i pølsevognen", som det hedder i pressemeddelelsen..

Udover økologiske pølser og pålæg, som virksomheden er bedst kendt for, har Hanegal også et stort sortiment af færdigretter, som også bliver en del af Hanegal Live.

Pølsevognen bliver således suppleret med to andre madkoncepter: Plantegal og Livretter. Koncepterne bygger på Hanegals sortiment af færdigretter, de klassiske og de plantebaserede, som ude i de rullende køkkener ifølge virksomheden får et tvist og lidt ekstra kærlighed.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078