Pepperoni-millionær satser nu på burgere og frikadeller
Han er i gang med at få bygget en 3.500 kvadratmeter stor burgerfabrik i et erhvervsområde ved Låsby mellem Silkeborg og Aarhus.
Det skriver Dansk Handelsblad.
Den nye virksomhed med navnet In Foods skal producere fødevarer af både okse, svin, fisk, kylling og vegetarkød. Efter planen skal produktionen om tre år være på op imod 15.000 ton om året - med en ambition om at være den største leverandør af burgerbøffer og frikadeller til det danske foodservicemarked.
Steffen Ramsgaard satser også på eksport til England, Sverige og Tyskland, nævner handelsbladet.
Steffen Ramsgaard og Per Larsen solgte 70 procent af DK-Foods til kapitalfonden Maj Invest i 2016, og to år senere afgav de resten af aktierne til Danish Crown, der samtidig også købte Maj Invest ud.
I 2019 forlod Steffen Ramsgaard direktionen, men nu er han altså tilbage i den danske fødevarebranche. Det er ikke lykkedes Food Supply at få en kommentar fra Steffen Ramsgaard.