23948sdkhjf

Hanstholm-firma vinder prestigefyldt afrikansk pris

Akvakulturvirksomheden Royal Danish Fish har vundet en fornem landbrugspris i Ghana som første udenlandske selskab nogensinde.
Royal Danish Fish fra Hanstholm har vundet prisen "Farmer of the Year" i Ghana som det første udenlandske selskab nogensinde.

At prisen er prestigefyldt understreges af, at den blev overrakt på den nationale helligdag National Farmers Day af selveste Ghanas præsident John Etta Evans Mills.

Prisen blev modtaget af Lars Lynge, der er adm. direktør i det lokale datterselskab West African Fish.

Læs også: Fiskefabriks navneændring markeret ved royalt besøg

Ifølge Nordjyske blev prisen begrundet med, at West African Fish har haft stort fokus på både miljøbevidsthed, moderne brug af teknologi og store bidrag til lokalsamfundet.

Rent erhvervsmæssigt er West African Fish også en succes. Det tre år gamle firma, som blev stiftet af Royal Danish Fish i samarbejde med en lokal partner, forventer at fordoble produktionen til 3.800 tons og runde en omsætning på 100 mio. kr. næste år, skriver avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08