23948sdkhjf

Food Nation: Masser af eksport-potentiale

Bæredygtige løsninger er efterspurgt på eksportmarkederne – og Danmark kan levere.

Det konstaterer det offentligt-private partnerskab Food Nation, der i dag offentliggør sin årlige imageanalyse af Danmark som fødevarenation.

Årets analyse fokuserer på temaet bæredygtighed og hvilken rolle, det spiller i forbindelse med eksport. I alt har 1.229 internationale beslutningstagere i fødevaresektoren på de seks udvalgte eksportmarkeder Tyskland, Kina, USA, Storbritannien, Japan og Indien deltaget i undersøgelsen.

De har givet deres syn på dansk fødevare- og landbrugsproduktion. Analysen viser, at bæredygtighed er blevet et endnu vigtigere eksportparameter på tværs af de seks eksportmarkeder; og at Danmark står stærkt som handelspartner, konstaterer Food Nation.

44 procent af de internationale beslutningstagere inden for landbrugs- og fødevaresektoren peger således på, at bæredygtighed er vigtigere end pris og øvrige handelsparametre, viser den nye undersøgelse, der er foretaget af Epinion for Food Nation.

- I og med at vi lever i en tid med turbulens og usikkerhed på eksportmarkederne, er det vigtigt, at vi konstant arbejder for at udvikle en stærk fødevareeksport. Når næsten halvdelen af beslutningstagerne peger på, at bæredygtighed er vigtigere end pris eller andre handelsparametre, er det en oplagt mulighed for danske virksomheder til at fortælle om deres konkrete bæredygtige indsatser i forretningen, siger Lise Walbom, CEO i Food Nation.

8 ud af 10 af de internationale beslutningstagere giver udtryk for, at bæredygtighed kun vil blive vigtigere for deres virksomhed i de kommende år - og 7 ud af 10 beslutningstagere mener, at det er nødvendigt at have bæredygtige produkter og løsninger, hvis man ønsker langsigtet vækst.

Beslutningstagerne forbinder i højere grad bæredygtighed med bæredygtig brug af ressourcer, for eksempel reduktion af vand og el samt mere genbrug i produktionsprocessen, end med reduktion af CO2-aftryk.

Analysen viser også, at Danmark har et særligt stærkt internationalt image hvad angår bæredygtighed, dyrevelfærd og lav miljøpåvirkning. Over 55 procent af beslutningstagerne peger på, at produkter og løsninger fra den danske fødevareklynge er blandt de mest bæredygtige i verden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078