23948sdkhjf

Langsomt kommer bryggerierne tilbage efter corona

Tre ud af fire danske bryggerier har solgt færre øl på både flaske og fad siden corona-krisens begyndelse sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser en undersøgelse blandt Bryggeriforeningens medlemmer i uge 37.

Det er især ontrade-salget, altså salg til barer, caféer, restauranter, festivaler og byfester, der svigter; mere end hvert andet bryggeri har de seneste to uger solgt under 80 pct. af, hvad de solgte i de samme to uger i 2019.

Det er dog en forbedring siden sidste undersøgelse, som fandt sted i starten af juni, kort tid efter genåbningen med visse restriktioner. I juni svarede 15 pct. af respondenterne, at deres ontrade-salg var tilbage - nu er tallet 27 pct. blandt de 30 bryggeriforeningsmedlemmer, der har svaret.

- Vores undersøgelse viser desværre meget tydeligt, at bryggerierne lider hårdt under de restriktioner, som er indført over for restaurationssektoren og store udendørs begivenheder, siger Bryggeriforeningen direktør, Niels Hald, i en pressemeddelelse.

Han efterlyser en halvering af ølafgiften for at hjælpe bryggerierne, hvoraf mange er lokale, mindre virksomheder.

- Der findes over 200 danske bryggerier, hvoraf mange er placeret i små lokalsamfund med stor betydning for beskæftigelsen og den lokale sammenhængskraft, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079