23948sdkhjf

Nye mugproblemer plager Schulstad

Nu i både Pandrup og Avedøre

Opdateret klokken 15.20 med kommentar fra kommunikationsdirektør Tine Greve.

Brødproducenten Schulstad har igen måttet tilbagekalde store mængder rugbrød, efter at virksomheden for fjerde gang i løbet af få uger er blevet ramt af mug. Denne gang i både Avedøre og Pandrup.

De nye problemer har medført tilbagekaldelse af16 rugbrødsprodukter, som er blevet solgt i butikker over hele landet. Brødene blev fjernet fra hylderne torsdag, fortæller Schulstad i en pressemeddelelse.

Mugproblemer på fabrikken i Avedøre førte senest til, at Schulstad lukkede produktionen i tre dage i begyndelsen af august.

Dengang sagde kommunikationsdirektør Tine Greve fra Lantmännen Unibake, der ejer Schulstad, til Food Supply, at årsagen var svær at udpege. 

- Vi har været hver eneste kvadratcentimeter på produktionslinjen igennem, og vi har set på alle tænkelige årsager. Alt har været i spil - procedurer, mekanik, teknik, menneskehænder, temperaturer ..., nævnte hun.

Om de nye problemer siger Tine Greve, at Schulstad endnu ikke har fundet årsagerne, men at de ikke er de samme som i august - netop fordi virksomheden dengang gik alt igennem på fabrikken i Avedøre.

- Det er ekstremt uheldigt, og vi er virkelig, virkelig kede af det, siger hun.

Kommunikationsdirektøren nævner, at de nye problemer kan hænge sammen med, at Schulstads rugbrød er uden konserveringsmidler, hvilket gør produktionen ekstra sårbar.

- - Vi udsætter os for en kalkuleret risiko, når vi bager uden konserveringsmidler, og det skal vi selvfølgelig være ekstra opmærksomme på. Men det er ikke den eneste årsag. Andre ting spiller også ind, og vi er ikke færdige med at lede efter, hvad problemet er i både Avedøre og Pandrup, konstaterer hun.

 

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078