Økonomisk julegave til TripleNine-andelshavere
Et pænt overskud på 49 millioner kroner åbner for en udbetaling til fiskefabrikkens andelshavere her inden fabrikken pr. 1. januar 2012 omdannes til et aktieselskab.
Desuden henstiller de til, at de fiskere, der har købt brændstof gennem virksomheden en efterbetaling på 6 øre pr. liter.
Det sker på basis af et årsregnskab, der viser et positivt resultat på 49 millioner kroner for koncernen som helhed.
Tilfredsstillende
- Det er et tilfredsstillende resultat, især set i lyset af, at vi har set faldende priser på fiskemel hen over året, siger TripleNine's administrerende direktør, Christian Bisgaard.
- Til gengæld har vi også i det forgangne år fået gode tilførsler af råvarer, og vi slutter endda på et lidt hørere niveau end året før, tilføjer han.
Sidste år som andelsselskab
Christian Bisgaard gør i øvrigt opmærksom på, at TripleNine nu er gået ind i det sidste regnskabsår som andelsselskab, idet virksomheden pr. 1. november 2012 bliver omdannet til et aktieselskab, hvilket det kommende år naturligvis kommer til at bære præg af.
Der skal således træffes en række strategiske beslutninger med henblik på at forberede virksomheden til den nye situation, der for eksempel indebærer, at andelshaverne ikke umiddelbart har en leveringspligt til virksomheden.