23948sdkhjf

Coronasmittet L&F-formand melder afbud til delegeretmøde

Martin Merrild melder afbud til onsdagens delegeretmøde i Landbrug & Fødevarer. Det sker, fordi Landbrug & Fødevarers formand gennem otte år er testet positiv for coronavirus.

Det samme er to medarbejdere på hans gård, ligesom hans minkbesætninger er konstateret smittet. På den baggrund har han valgt at melde afbud til årets delegeretmøde i Landbrug & Fødevarer.

Martin Merrild er uden symptomer.

- Jeg ville selvfølgelig utroligt gerne have haft mulighed for at aflægge min sidste beretning som formand for Landbrug & Fødevarer. Delegeretmødet er en fantastisk begivenhed, som jeg altid har nydt i fulde drag. Det er medlemsdemokrati, når det er bedst med masser af gode og bramfrie debatter, som jeg sætter stor pris på. Desværre er jeg ligesom mange andre ramt af Covid-19 og derfor er jeg gået i isolation for at kunne overholde alle retningslinjer, siger Martin Merrild i en pressemddelelse.

I forvejen er delegeretmødet på grund af coronasituationen omdannet til et digitalt setup, som afvikles fra Herning Kongrescenter og streames til de delegerede rundt om i landet. Afbuddet betyder, at det bliver viceformand, Thor Gunnar Kofoed, der kommer til at afholde årets beretning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078