Uden Per, ingen fabrik
Af Henrik Kongsgaard
At Hanegal-ægteparret Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard nu er indehavere af en virksomhed, der laver ingredienser til plantefars, skyldes i særdeles høj grad en enkelt mand: Forskeren Per Lang Sørensen.
Han har mange års erfaring fra Teknologisk Institut, hvor han har arbejdet med at omdanne protein fra ærter og hestebønner til et spiseligt produkt, der kan bruges som erstatning for kød, eksempelvis i gryderetter eller burgerbøffer.
- Jeg hørte ham i efteråret 2018 på Teknologisk Institut fortælle om hans resultater, og på det tidspunkt var jeg ret sikker på at få adgang til kapital via et salg af Hanegal. Og så opstod ideen om at tage denne fantastiske nye teknologi og bruge den i stor skala, fortæller Ulrich Kern-Hansen, der sammen med hustruen Fie Graugaard har solgt det meste af fødevareproducenten Hanegal.
- 100 procent hans fortjeneste
Han overtalte Per Lang Sørensen til at kvitte Teknologisk Institut og blive direktør i Organic Plant Protein, en stilling han overtog i februar sidste år. Og så fik Per Lang Sørensen ellers frie tøjler til at opbygge fabrikken i Hedensted.
- At flytte teknologien var i bund og grund et spørgsmål om at flytte manden. Alt her på fabrikken er hans fortjeneste. Ikke mindst selve produktet - det er Per Lang Sørensen, der har udviklet det hele.
- Det allervigtigste er jo den tekstur, det bid, der er i produktet. Det er 100 procent hans fortjeneste. Det har han brugt fire år på Teknologisk Institut og halvandet år her på at udvikle, siger en tydeligt imponeret Ulrich Kern-Hansen.
Hjertet i produktionen er ekstruderingsmaskiner - dem er der p.t. to af i produktionshallen - som i løbet af 15 sekunder varmer ærte- og bønnemelet op til 120-140 grader. Ekstruderne fra den franske producent Clextral tilsætter op imod 10 procent vand, og via specialdesignede dyser kommer granulater i forskellige former ud i den anden ende. Derfra kører de en tur gennem tørreanlægget og bliver pakket.
- Jeg vidste ikke engang, hvad en ekstruder er
- Ekstruderne er vores dyreste maskiner; de koster fire-fem miillioner kroner stykket. Blandingsanlægget, hvor ærte- og hestebønnemelet bliver blandet og tilsat én procent salt, har kostet 3,5 millioner. Og så har vi fået de to tørretunneler for 3,2 millioner, fortæller Ulrich Kern-Hansen.
- For bare et par år siden anede jeg intet om det her. Jeg vidste ikke engang, hvad en ekstruder er, tilføjer han.
Ud over teksturen i plantefarsen er det af afgørende betydning, at produkterne ikke smager af noget.
- Alt, vi sender ud, har så neutral en smag som muligt. Det er succeskriteriet, fastslår Ulrich Kern-Hansen og peger på, at det er de øvrige ingredienser i eksempelvis færdigretter, der skal give maden smag.
Ærte- og bønnemelet i produktionen kommer fra den norske virksomhed Vestkorn, som får sine råvarer fra Baltikum. Men Organic Plant Protein håber på, at danske landmænd i løbet af de kommende år kan levere råvarerne.
