23948sdkhjf

Nyt fødevarefirma er for alvor ved at få fat

De begyndte med krydderier for to år siden, men siden da har indehaverne af fødevarevirksomheden Pure Garden, Maria-Louise Beuchert og Aron Hamann, udvidet sortimentet i stor stil.

Udvalget omfatter nu også blandt meget andet dadler, tørrede æblestykker, dressinger, saucer, ærteproteinpulver og bouilloner i pulverform. 

- Da vi begyndte i 2018, havde vi måske 100 varenumre; nu er vi oppe på omkring 350, fortæller Aron Hamann, som peger på, at en meget stor del af sortimentet er økologiske produkter.

Da han sammen med Maria-Louise Beuchert stiftede Pure Garden, havde makkerparret i høj grad fokus på at tilbyde unikke krydderiblandinger til måltidskasseleverandører. Det viste sig ifølge Aron Hamann at være lidt sværere end ventet at få fat i dét marked, og derfor begyndte Pure Garden i løbet af 2019 også at satse på andre dele af fødevarebranchen

Det har ført til, at Pure Garden med adresse i Skanderborg nu har kunder hos både måltidskasseleverandører, bars-producenter, foodservice, restaurantkæder, specialbutikker, mejerier, slagterier og i fjerkræbranchen. 

Udvikler selv

- Nu er vi heldigvis kommet godt med på måltidskassemarkedet, som sammen med industrisegmentet udgør den tunge del af vores omsætning. 

- Det har da været lidt stramt undervejs, men sådan er det jo, når man starter noget nyt. Med en omgang i coronamaskinen har vi også været udfordret, men vi har heldigvis klaret os godt igennem, siger Aron Hamann.

Ikke kun krydderiblandingerne står de to indehavere selv for at udvikle. Pure Garden
udvikler også forskellige andre fødevarer - eksempelvis flere slags økologiske
karrypastaer, som ifølge Aron Hamann er blevet en stor succes.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09