23948sdkhjf

Unibrew skal have fyldt lageret, efter at strejke er slut

Efter fire dage, hvor produktionen stod stille på Royal Unibrews bryggeri i Faxe på grund af en arbejdsnedlæggelse, er 230 ansatte tilbage, og arbejdet er genoptaget.

Det skriver TV2 Øst.

Strejken sluttede fredag aften, efter at ledelsen og medarbejderne var kommet frem til et forlig i den lønstrid, der lå til grund for konflikten.

Produktionsdirektør Søren Lisberg fortæller til TV2 Øst, at efter de fire dages manglende produktion skal lagrene nu igen fyldes op.

- Vi skal specielt have produceret dåser. Det er dog en tid på året, hvor det er meget stille, så vi har taget det som en lagernedgang, som vi nu bruger den næste tid på at fylde op, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065