23948sdkhjf

Kemikaliekoncern opgiver gensplejsede afgrøder i Europa

En ”manglende forståelse” fra både forbrugere, landmænd og politikere får nu tyske BASF til at droppe planerne om gensplejsede afgrøder i Europa.
Den tyske kemikaliekoncern BASF vil i fremtiden droppe Europa og i stedet koncentrere sin indsats inden for gensplejsede afgrøder om Nordamerika og Sydamerika, der vurderes som mere attraktive markeder.

- Vi er overbeviste om, at bioteknologi for planter er en nøgleteknologi i det 21. århundrede. Men der er stadig en mangel på accept over for den denne teknologi i mange dele af Europa: Fra flertallet af forbrugere, landmænd og politikere. Derfor giver det ikke forretningsmæssig mening at fortsætte med at investere i produkter udelukkende til dette marked, siger Stefan Marcinowski, der er bestyrelsesmedlem i BASF med ansvar for bioteknologi for planter.

Udmeldingen vækker glæde hos blandt andre Greenpeace, som har kæmpet indædt imod de såkaldte genmodificerede plante- og fødevarer (gmo'er).

- Det er superpositivt for Danmark og Europa. Vi slipper for den trussel, at de kunne finde på at dyrke deres gmo-kartofler her. Nu er problemet blevet løst, fordi BASF trækker sig. Kartoflen ryger ud af Europa, siger Dan Belusa, gmo-talsmand i Greenpeace, ifølge ritzau og fortsætter:

- Det er en forsmag på en landsbrugsmæssig udvikling, som vi drømmer om, med mindre kunstgødning og pesticider og mere bæredygtighed. Det sender et signal om, at de ikke kan sælge giftbaseret gmo her i Europa.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066