23948sdkhjf

Agro Food Park ikke færdig med at vokse

Udvidelsen på 6.000 kvadratmeter har ikke lagt en dæmper på ambitionerne i Agro Food Park – tværtimod.
500 danske og internationale gæster deltog i onsdagens indvielse af Agro Food Parks udvidelse på 6.000 kvadratmeter, og de kunne høre en ambitiøs formand tale om planerne for de kommende ti år.

- Vi vil skabe et unikt internationalt videns- og innovationsmiljø til gavn for vores land, sagde Jan Mousing, formand for Agro Food Park, før han satte tal på ambitionerne.

- Vi er i dag 800 ansatte. Vores vision er at Agro Food Park i 2020 huser 3.000 medarbejdere.

Læs også: Agro Food Park er opskriften på vækst

Efter de indledende taler, som foruden formand Jan Mousing omfattede Lars Mikkelgaard Jensen (adm. direktør IBM Danmark), Søren E. Frandsen (prorektor, Aarhus Universitet), Jais Valeur (executive vice president, Arla Foods), Niels Jørgen Pedersen (formand, Landbrug og Fødevarer) og Jacob Bundsgaard (borgmester i Aarhus Kommune) underholdt magiker Henrik Svanekiær til stor moro for de mange gæster.

Eftermiddagen bød herefter på oplæg i forskellige ”Speaker’s Corners”, åbning af AgroTechs ”Foodture Lab”, en præsentation af FOOD Festival Aarhus 2012, modeshow ved Kopenhagen Fur og meget mere.

Alt sammen rigt garneret med smagsprøver på alt fra Tulips nye produkter i ”Pålækker”-serien til test af den femte grundsmag, umami.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096