23948sdkhjf

Her samles fødevarebranchens ledestjerner

Et nyt dansk initiativ skal sikre, at fødevarevirksomhederne får lettere adgang til de helt rigtige nøglemedarbejdere i den stadig stigende globale konkurrence.
I en tid hvor specialister og ledere til fødevarebranchen bliver stadig mere efterspurgte, står et nyt dansk initiativ klar med hjælp.

Foodjob Danmark er navnet på rekrutteringsselskabet, som er stiftet af Mads Kinch Clemmensen og har til huse i den internationale viden- og virksomhedspark Agro Food Park i Skejby ved Aarhus.

- Fødevareproduktion kræver stadigt mere specialiserede kompetencer og erfaringer, som er svære at finde og dyre at uddanne. Samtidig er konkurrenceevnen omkring produktion og udvikling under pres blandt andet på grund af høje omkostninger og det danske skattesystem, forklarer Mads Kinch Clemmensen om et par af de udfordringer, som fødevarevirksomhederne i dag står over for.

Han fortsætter:

- For at kunne tiltrække ledere og specialister med de rette kompetencer er det vigtigt, at fødevarevirksomhederne positionerer sig optimalt og tænker strategisk omkring rekruttering. Fødevareområdet er meget specialiseret, og erfaring fra lignende stillinger er ofte det afgørende succesparameter i denne branche. For at kunne udvikle sig og styrke sit vidensniveau, er et internationalt netværk og en sparringspartner med brancheindsigt i stigende grad essentielt i forhold til rekruttering.

Også for de jobsøgende
For at imødekomme de mange udfordringer, tilbyder Foodjob Danmark hjælp med rekrutteringsprocessen, som gennem et samarbejde med International Food Recruitment Alliance (IFR-A) giver adgang til et netværk af over 500.000 kvalitetssikrede profiler på jobsøgere med erfaring fra fødevarebranchen i hele Europa. Alle Foodjob Danmarks konsulenter har selv baggrund i fødevarebranchen og flere års erfaring med rekruttering.

Interesserede på udkig efter nyt specialist- eller lederjob i fødevarebranchen kan såmænd også få glæde af Foodjob Danmark, hvor et tocifret antal stillinger i øjeblikket ligger opslået i jobbasen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093