23948sdkhjf

Dansk restaurant er Nordens bedste

Vestjyske Henne Kirkeby Kro er netop blevet kåret som Nordens bedste restaurant af Nordic Prize, som tidligere har hædret Noma.
Nordens bedste restaurant er den vestjyske Henne Kirkeby Kro, hvor Allan Poulsen er køkkenchef.

Det mener i hvert fald den 38 mand store jury bag prisen The Nordic Prize.

For at komme i betragtning til prisen skal man først kåres som sit lands bedste restaurant, før det så gælder en direkte kamp mod de bedste restauranter fra henholdsvis Finland, Island, Norge og Sverige.

Oppe mod Michelin-stjerner
Henne Kirkeby Kro var blandt andre oppe imod den finske restaurant Chez Dominique, som kan prale af to Michelin-stjerner. Det kan Henne Kirkeby Kro ikke, idet folkene bag Michelin-guiden har besluttet udelukkende af fokusere på restauranter i de større byer i Norden.

- Vi er meget stolte over at bringe The Nordic Prize hjem til Danmark og Henne Kirkeby Kro. Godt klaret af teamet, skriver Henne Kirkeby Kro på restaurantens officielle Facebook-side med henvisning til, at danske Noma vandt prisen i 2010.

Sidste år var prisen dog på svenske hænder, da Matsalen ved køkkenchef Mathias Dahlgren vandt.

Køkkenchefen forlader Henne Kirkeby Kro
Hos Henne Kirkeby Kro skal man i øvrigt på udkig efter en ny køkkenchef, da Allan Poulsen tidligere på måneden meddelte, at han tager over for Thomas Herman, som forlader stillingen på den københavnske Michelin-restaurant Nimb.

Allan Poulsen tiltrådte på Henne Kirkeby Kro i 2009.

Fakta: Juryen til The Nordic Prize
Den danske jury bestod foruden Rene Redzepi fra Noma af følgende fagfolk:

Bent Christensen, Rene Langdal, Per Hallundbæk, Mikkel Maarbjerg, Allan Poulsen, Jacob Kocemba og Thomas Ilkjær.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079