23948sdkhjf

Cocio slanker sig i ny udgave

Den amerikanske skuespiller Eva Mendes agerer endnu en gang blikfang, når Cocio lanceres i en ny og sundere udgave.
Cocio One er navnet på den nye udgave af Cocio, som har fået sit navn på grund af fedtindholdet og tilsætningen af sukker, der for begges vedkommende udgør 1 procent.

Den nye variant – der længe har været under udvikling – erstatter dermed Cocio Light, som ikke har præsteret det forventede salg.

- At drikke en Cocio handler om nydelse. Den lækre, cremede smag af chokolademælk. Selvom man ønsker at skære ned på kalorierne, skal man ikke snydes for den gode smag. Derfor har vi længe brygget på at finde frem til det helt rette kompromis, som så kommer nu med Cocio One. Den nye variant kommer til at erstatte vores Light-version, der i lang tid har haft et svindende salg, siger Katrine Bjerrum, Brand Manager hos Cocio.

Et perfekt match
Hun glæder sig samtidig over, at den 37-årige amerikanske skuespiller Eva Mendes endnu en gang lægger figur til promoveringen af den vestjyske kakaomælk.

- Efter vores mening er hun den perfekte ambassadør for vores brand. Når man ser den chokoladebrune skønhed med en Cocio i hånden, er det lidt ligesom om, de to smelter sammen. Og vi synes, vi er lykkedes med at skabe følelsen af at fremkalde lysten til chokolademælk, når man ser hende. Så vi ser frem til, at hun skal ryste chokoladen rundt i den nye Cocio One, siger Katrine Bjerrum.

Markedsføring for millioner
Selv om Cocio har en kendskabsgrad på næsten 95 procent herhjemme, er det altså vigtigt at brande sig ud ad til, for selskabet ønsker især at opruste inden for iskaffe til det europæiske marked.

Netop øgede udgifter til markedsføring og promovering blev da også angivet som de primære årsager til, at resultatet efter skat faldt fra 12,8 mio. kr. i 2009 til 2 mio. kr. sidste år i firmaets årsrapport .

Den nye Cocio One er netop kommet på hylderne og kan købes i de fleste dagligvareforretninger og convenience-butikker.

Læs også: Cocio skal have nyt image for millioner
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078