23948sdkhjf

Solgte sit firma til emballage-gigant: Her er prisen

Den danske erhvervsmand Asger Grønkjær solgte i sensommeren sin virksomhed Alpap, der især handlede med emballage af karton og kartonage, til emballage-virksomheden Schur International i Horsens.

Nu viser et nyt regnskab, hvad han fik for sin virksomhed, skriver Fyens Stiftstidende.

Omtrent 9 mio. kr. indkasserede Asger Grønkjær. Det fremgår af et nyt regnskab for selskabet Sortekilde Consult ApS, som tidligere var holdingselskabet bag Alpap.

De ansatte, der var i Alpap, er rykket med over i Schur, og derfor er Asger Grønkjær nu alene i Sortekilde Consult ApS, som formentlig nu skal beskæftige sig med konsulentopgaver.

Egenkapitalen i selskabet er på 13 mio. kr.

 Alpap A/S har rødder tilbage til 1943, hvor virksomheden startede som et datterselskab til et ingeniørfirma.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127