23948sdkhjf
Annonce

Dencon Foods lander gigantleverandør

Dencon Foods har fået et kæmpestort navn på sin leverandørliste: Haderslev-virksomheden forhandler nu produkter fra den amerikanske kødkæmpe Tyson Foods, der er er en af verdens største fødevarevirksomheder.

Læs også: Dencon Foods havde nøglerne til rekordoverskud klar

Det er en aftale, som Dencon Foods er særdeles stolt af, konstaterer eksportchef Søren Outzen.

- Tyson Foods er i gang med at etablere sig i Europa, og vi er blevet valgt som deres partner i Norden og Baltikum. I første omgang har vi valgt 12 af deres kyllingeprodukter - alle sammen forædlede - som vi nu er  i gang med at markedsføre.

- Coronakrisen lægger en dæmper på vores kunders lyst til at åbne for nye produkter. Men vi er i gang med at sende vareprøver ud og har aftalt den første kampagne med en stor, nordisk kunde. Vi håber, at salget for alvor kommer i gang i april-maj, siger han.

Eksportchefen vurderer med et forsigtigt slag på tasken, at aftalen kan resultere i et salg af Tyson-produkter på måske 3.000-4.000 ton om året.

Mange års samarbejde

Dencon Foods, der importerer og distribuerer kød fra det meste af verden til detail- og foodservicemarkederne i Norden, har i mange år arbejdet sammen med den brasilianske kyllingeproducent BRF-Brasil Foods. 

- Nu har Tyson Foods overtaget brasilianernes organisation i Europa. Og da de tidligere BRF-folk kendte os godt, anbefalede de os til Tyson Foods, fortæller Søren Outzen.

Tyson Foods har hovedkvarter i  Arkansas og cirka 139.000 ansatte over hele
verden.

Læs også: Dencon Foods tilbagetrækker kyllingebrystfilet

Dencon Foods med cirka 30 ansatte i Haderslev omsætter årligt for cirka 400 milioner kroner. Virksomheden har desuden salgs- og indkøbskontorer i Sverige, Finland og Estland.

Kommenter artiklen (1)
Annonce
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.109