Biodynamik vinder frem i landbruget
De biodynamisk dyrkede arealer herhjemme er blevet fordoblet på bare fire år.
Men også i den endnu mere ekstreme version vinder tanken om bæredygtighed frem herhjemme. Således er arealet med biodynamisk dyrkede varer nu mere end fordoblet på fire år, så det samlet set er på 2.200 hektar.
- Det er et udtryk for, at der er en interesse fra landmænd og forbrugere for biodynamiske produkter, siger Klaus Loehr-Petersen, der er projektleder i Foreningen for Biodynamisk Landbrug, til DR/Nyheder.
Landbrug en del af helheden
Biodynamikerne bruger blandt andet en såkalender, som tager udgangspunkt i astronomiske forhold, og det har fået mange til at kalde metoderne for mystiske. Men egentlig er tanken ganske jordnær.
- Vi tager udgangspunkt i, at et landbrug ikke kun er et landbrug, men også er en del af en væsentlig større helhed. At jord, mennesker, planter og dyr også har en relation til omgivelserne, fortæller Klaus Loehr-Petersen.
DANÆG meddelte tidligere på året, at man nu er klar til at sælge biodynamiske æg . Her fortæller man, at markedet endnu ikke er stort, men at det er i vækst.