23948sdkhjf

Her er de mest nyskabende fødevaremærker i dagligvarehandlen

Den danske fødevarekoncern Nestlé løb for nyligt med hæderen som årets produktlancering 2020 med kaffekapslerne Starbucks at Home.

Men hvad siger forbrugerne, når man spørger dem om dagligvarehandlens mest innovative mærker? Det giver analysevirksomheden AIM Create svaret på i sin årlige Brand Focus-måling.

Her topper private label-mærket Coop 365 listen over de mest nyskabende mærker i dansk dagligvarehandel efterfulgt af Kims, Arla, Løgismose og Coca-Cola.

  1. Coop 365
  2. Kims
  3. Arla
  4. Løgismose
  5. Coca-Cola
  6. ØGO
  7. Änglamark
  8. Starbucks
  9. Toms
  10. Naturli

Kilde: AIM Create.

Ifølge AIM Create kan der være flere forklaringer på, hvorfor et mærke opfattes som nyskabende blandt forbrugerne. F.eks. er mærker som Kims og Arla kendetegnet ved kontinuerligt at lancere mange nye produktnyheder.

- Coca-Cola bliver også opfattet som nyskabende – til trods for, at der ikke i samme grad bliver lanceret mange produktnyheder. Til gengæld formår man løbende at skabe vitalitet omkring mærket, skriver AIM Create.

- Endelig ser vi også eksempler på private labels som Coop 365 og ØGO, der i sin tilgang til økologi bliver opfattet som meget nyskabende, skriver AIM Create.

De innovative brands er ifølge AIM Create med til at skabe trafik i butikken, fordi de skiller sig ud. Uden tilstrækkelig innovation er der en risiko for, at hele produktkategorien bliver opfattet som generisk – og at forbrugerne derfor i større grad vælger at fokusere på pris.

Det er således vigtigt løbende at skabe vitalitet omkring sit mærke, skriver AIM Create og peger bl.a. på produktnyheder, markedsføring og ny emballage og designs som mulige tiltag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14