23948sdkhjf

Foss leverer rekordresultat

Stor vækst i Asien og Latinamerika sikrer Foss-koncernen det bedste driftsresultat nogensinde.
Foss-koncernen leverede i 2011 sit bedste driftsresultat nogensinde.

Indtjeningen blev forbedret med 31 procent til 339 mio. kr. af en samlet omsætning på 1,6 mia. kr., svarende til en stigning på 6 procent.

Det skriver Jyllands-Posten.

Læs også: Foss skruer op for udenlandske investeringer

Væksten er især drevet af fremgang på fjerne markeder: Australien og New Zealand er øget 32 procent, mens både Brasilien og Kina er vokset 23 pct., mens Indien ligger helt i top med en vækst på 33 pct.

- Den kraftige vækst i salget til lande som Kina, Indien og Brasilien afspejler et stort og købedygtigt marked, der efterspørger høj og stabil fødevarekvalitet. Samtidig er der på mange nye markeder kommet et langt stærkere fokus på effektiviseringer af produktionen, siger Torben Ladegaard, adm. direktør for Foss.

Det er derfor planen, at Foss i de kommende år vil opruste på vækstmarkederne i Asien og Latinamerika.

Rejsegilde onsdag
Onsdag holdt Foos rejsegilde på sit kommende hovedsæde på 12.000 kvadratmeter. Her får 250 af de 400 ansatte i Hillerød deres faste arbejdsplads, mens der i øvrigt er plads til at indrette kontorer til omkring 100 yderligere ansatte.

De nye lokaler ventes at stå klar sidst i december. Ind til da forbliver Foss på Slangerupsgade, hvor virksomheden har holdt til siden startet i 1956.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079