Nyt liv til Varde Pilsner
Den mere end 100 år gamle Varde Pilsner får nyt liv - ved et tilfælde. En restaurering af et hus førte til idéen, der føres ud i livet i samarbejde med et lokalt bryghus.
Idéen fik hun mere eller mindre tilfældigt.
I hendes omgangskreds var der et hus under ombygning og her fandt man en gammel flaske fra Varde Pilsner under gulvbrædderne. Dermed opstod idéen til at genoplive den hedengangne pilsner.
- Varde skal da have sin egen øl. Så i samarbejde med det prisbelønnede Grauballe Bryghus får vi lavet en dejlig frokostpilsner, der smager af noget uden at blive for kraftig, udtaler Susanne Fink Grinderslev til Ugeavisen Varde.