23948sdkhjf

Milliardslagteri i vækst løber med fornem pris

Ejerfamilien bag den store oksekøds-slagterivirksomhed, Himmerlandskød med hjemsted i nordjyske Aalestrup reddede sig i går aftes en eftertragtet pris.

Familiefader Lars Andersen og børnene Christoffer Rosbjerg Andersen og Louise Andersen samt økonomidirektør Louise Bondgaard Godsk løb til sammen med titlen som Årets Ejerleder 2024 i Nordjylland. 

Ifølge en pressemeddelelse fra prisuddeler PWC har "virksomheden udvidet sin produktion og øget volumen markant, samtidig med at de har bevaret deres stærke værdier om nøjsomhed og arbejdsomhed". 

- Lars Andersen og hans medejere er inspirerende lederfigurer, der har skabt solid vækst i Himmerlandskød gennem deres engagement og evne til at effektivisere driften i en konkurrencepræget branche. Deres målrettede fokus på kvalitet og ordentlighed har været en nøglefaktor i virksomhedens fortsatte succes, begrunder Torben Toft Kristensen, partner hos PwC i Aalborg prisuddelingen.

- De fire ejerledere er et fremragende eksempel på, hvordan et dedikeret og komplementært ledelsesteam kan styrke en virksomheds position og sikre langvarig vækst. Deres fælles vision og værdier har gjort Himmerlandskød til en vigtig aktør inden for slagteribranchen, siger han.

Lars Andersen overtog fuldt ejerskab af Himmerlandskød i 2000, og i dag er oksekødsslagteriet med en omsætning på over 1,5 milliarder kr. kun mindre end Danish Crown Beef. 

Himmerlandskød har opskæring i Farsø og slagteri og opskæring sammen med administrationen i Aalestrup.

Bag prisen står PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, og Himmerlandskød går nu sammen med seks andre regionale vindere videre til landsfinalen 14. november i Hellerup.

HIMMERLANDSKØD A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 1507,4 1293,6 1024,3
Bruttofortjeneste 197,6 133,7 152,8
Resultat af primær drift 53,9 15,2 41,4
Resultat før skat 40,4 11,7 42,1
Årets resultat 31,7 9,6 33,1
Balancestatus 577,6 609,7 335,2
Egenkapital 193,0 161,7 152,4
Antal ansatte 241 212 199
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062