23948sdkhjf

Spadestik: Så er nyt slagteri på vej

Nordjyske Himmerlandskød har nu med det første spadestik taget hul på byggeriet af sit nye kvægslagteri i Aalestrup.

Det skriver TV2 Nord.

Efter planen skal slagteriet, der ifølge ejer og direktør Lars Andersen kræver en investering på over 200 millioner kroner, være klar til første slagtning i juli næste år.

- Rent forretningsmæssigt er det den største dag, jeg har haft. Det er helt vildt at kunne få lov til at sætte det her i værk, siger Lars Andersen til tv-stationen.

Bygningen bliver på 16.000 kvadratmeter og får en kapacitet på cirka 3.500 dyr om ugen. Himmerlandskød rundede sidste år for første gang 100.000 slagtede kreaturer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11