23948sdkhjf

Lagkagehuset lander gigantisk underskud

Bagerikæden Lagkagehuset blev særdeles hårdt ramt af corona i 2020 og har måttet notere sig et dundrende underskud og en massiv tilbagegang i omsætningen.

Danish Bake Holding, der er koncernen bag Lagkagehuset, kom ud af 2020 med et minus på 227 millioner kroner. Omsætningen dykkede med næsten 20 procent - fra over 1,1 milliard i 2019 til 933 millioner kroner sidste år, skriver Børsen.

Nedgangen udløste et fald i indtjeningen på 110 millioner kroner før særlige poster - fra 146 til 36 millioner kroner - og dermed altså et samlet minus 227 millioner.

- Tallene er, hvad tallene er. Vi har mistet flere hundrede millioner på toplinjen og cirka 100 millioner på bundlinjen. Det har været et hårdt år. Men jeg synes, at vi er kommet igennem det på en god måde, hvor vi er klar til at vokse igen, siger topchef Jason Cotta fra Danish Bake Holding til avisen.

Lagkagehuset var i gang med at satse på international vækst, ikke mindst i London, da nedlukninger og restriktioner satte en kæp i hjulet for fremgangen.

Ifølge Jason Cotta havde kæden kurs mod at have en profitabel London-forretning i begyndelsen af 2020, men det satte corona en stopper for. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125