23948sdkhjf

Hapstomater er et hit

Specialtomater er populære som aldrig før, og landets avlere satser stort på nye sorter for at kunne følge med forbrugernes interesse.
Blomme, klase, kirsebær. Den klassiske tomat findes efterhånden i et utal af nye, små sorter, og det falder i god jord hos forbrugerne.

- Vi oplever en kæmpe interesse for snacktomater, som er kendetegnet ved en utrolig sødme og en fast konsistens. For ti år siden dyrkede vi kun den almindelige tomat, men nu udgør sorter som blommetomat og klasetomat over halvdelen af vores dyrkningsareal. Fremover kommer der helt sikkert flere af den type små tomater på markedet, fortæller tomatavler Mads Pedersen.

Perfekt i snackskålen
Den mest populære sort er kirsebærtomaten, der blev introduceret til forbrugerne forrige år.

- Snacktomater bruges i høj grad som lækkert tilbehør. Og med sin lille størrelse og kuglerunde form er kirsebærtomaten perfekt til at stille den lille sult i ulvetimen, som snack i stedet for fredagsslikket eller som sjovt indslag i ungernes madpakke, siger Mads Pedersen.

I år kan forbrugerne glæde sig over en ekstra lang tomatsæson, nemlig fra april og helt ind i november.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078