Klumme: Pratar dine bakterier svenska?
Det spørgsmål er overraskende nok ret væsentligt, når vi forbrugere skal skelne mellem sikker mad og klamme bakteriefælder.
Det er fast takst, at boulevardpressen indeholder en gabestoks-lignende gennemgang af alle synderne, der har fået tildelt en arrig smiley af fødevaremyndighederne for at opbevare maden ved for høje temperaturer: ”Klamt sushisted! Spis ikke her!”
Men debatten bør nuanceres.
Jeg vil nemlig mene, at vi som forbrugere fremover må forlange en sprog-test af de mikrobiologiske organismer, der findes i den mad, vi spiser. For kigger man lige over på den anden side af bæltet i Sverige, vil man ret hurtigt opdage, at nogle af de høje temperaturer, der her i Danmark får smiley til at hænge gevaldigt med næbet, slet ikke er kriminelle i vores naboland.
For at blive konkret: I Danmark får sushi-barer på stribe sure smileys, hvis de opbevarer de rå fisk ved så meget som en my mere end de tilladte 2 grader. I Sverige sker der ikke en pind. Her er den forjættede grænse nemlig 4 grader – som netop er det antal grader, som flere danske sushi-steder får smæk for.
På samme måde findes der masser af eksempler på danske fødevarevirksomheder, der har fået hængemulede smileys for at opbevare fødevarer et par grader over de tilladte 5. Ikke noget issue i Sverige, her hedder grænsen såmænd 8 grader.
Rækken af skæve sammenligninger fortsætter med temperaturer på buffeter, hvor grænsen for koldholdt mad i Danmark hedder 5 grader og hele 12 grader i Sverige. S-Y-V graders forskel på om, de små mikrobiologiske kryb, der giver os madforgiftning, vokser og bliver farlige eller ej...?!
Udover at det muligvis forklarer, hvorfor den svenske kok i Muppet Show altid så så glad og ubekymret ud (uanset hvor mærkelig den mad, han stod og rodede med, så ud, fik han aldrig ondt i maven?!), så er det ironisk, når man betænker, at Sverige af os danskere er kendt som et restriktivt forbudsland med begrænsninger på alt fra øl til købesex.
Og jeg tænker, at det helt naturligt må føre til, at danske fødevarefolk, finder mikroskopet frem og tager en grundig dialog med deres bakterier:
"Hallo, pratar ni svenska där nere?"
Og er svaret ja, så skal vi forbrugere oplyses om det: Så kan vi nemlig trygt spise sushi, der er 2 grader for varm og - ifølge de danske myndigheder og pressen - proppet med farer.
Forklaringen på misæren? Den er, at, selvom alle lande i EU følger EU's standard for fødevaresikkerhed og egenkontrol (også kendt som HACCP, kort for Hazard Analysis and Critical Control Points), så er det op til det enkelte lands myndigheder at fortolke EU's regler for, hvornår mad bliver behandlet forsvarligt, og hvornår det ikke gør. Og det giver så de noget uforståelige forskelle på grænserne i Danmark og Sverige.
Der er al mulig grund til at klappe af de danske myndigheder for at forsøge at gøre tingene enkle (de 5 grader, på stort set alt andet end sushi, er indført for at standardisere og gøre det let at huske), og det er også sympatisk, at statsapparatet er restriktivt, når det gælder vores alle sammens fødevaresikkerhed.
Nej tak til salmonellaforgiftninger og andet utøj.
På den anden side har jeg ikke kunnet finde noget materiale, der underbygger, at svenskerne i højere grad end danskerne bliver syge af at spise ude. Og det må alt andet lige virke lidt uretfærdigt på dele af den danske fødevareindustri, at reglerne er skrappere her end i vores broderland – samt ikke mindst forvirrende for os forbrugere.
Og konklusionen? Den må være helt common sense: Brug dine øjne, når du går ud og spiser.
De danske kontrolrapporter er velunderbyggede og kan give dig noget rigtig god information om, hvorvidt den café eller restaurant, du er landet på, er hygiejnisk og i orden. Men en sur smiley pga temperatur på forsiden af Ekstra Bladet betyder ikke nødvendigvis, at du bliver syg.
Jeg kigger på kontrolrapporten, men også altid på bestikket, lokalet, tjenernes tøj – og helt ærligt – ofte formår jeg at få kastet et blik ud i køkkenet ved samme lejlighed. Hvis det generelle indtryk er, at her er der rent og pænt, sætter jeg mig trygt til bords og lader mig servicere med god mad og drikke.
Og så sørger jeg selvfølgelig for at kigge ned på min rå laks og tjekspørge:
”Hur mår du min vän? Är det tilräckligt kallt?”
