Konkurrencestyrelsen kræver frie alkoholpriser
Lokalaftalerne mellem politi, de kommunale bevillingsnævn og restauratører om faste mindstepriser på alkohol strider mod konkurrenceloven.
Det er ulovligt at sætte faste mindstepriser på en vare - også selv om formålet er at mindske unge menneskers forbrug af alkohol.
(Modelfoto/Colourbox)
Af Stefan Buur Hansen
Nogenlunde sådan er konklusionen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som har set nærmere på de lokalaftaler, der i stigende grad indgås i et samarbejde mellem politi, de kommunale bevillingsnævn og restauratører om faste mindstepriser på alkohol strider.
Årsagen til aftalerne er angiveligt at forhindre unges alkoholforbrug, men trods de noble hensigter er aftalerne altså i strid med konkurrenceloven, fastslår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i et notat, der er rundsendt til samtlige 98 kommuner i landet.
- Efter restaurationslovens § 10, stk. 2, kan en bevilling ganske vist begrænses eller betinges, hvis det sker ud fra de hensyn, der skal varetages med loven, herunder forebyggelse af unges alkoholmisbrug. Men en sådan begrænset eller betinget bevilling skal bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det betyder, at et bevillingsnævn fx har hjemmel til at stille særlige krav, herunder også krav om en mindstepris, hvis man vurderer, at beliggenhed eller andre forhold omkring en bestemt restaurant gør det særligt berettiget, fastslår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blandt andet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmoder følgelig restaurationerne om at følge lovgivningen og står i øvrigt til rådighed med vejledning om, hvordan de kommunale bevillingsmyndigheder undgår at komme i konflikt med denne.
