23948sdkhjf

Grønne fødevarevirksomheder leger Løvens Hule med live-investeringer

En stribe fødevarevirksomheder er med, når Coop Crowdfunding onsdag sidst på eftermiddagen giver danskerne mulighed for at lave grønne live-investeringer via et Løvens Hule-agtigt arrangement.

Coop Crowdfunding har inviteret syv virksomheder til at pitche grønne projekter for de danske forbrugere, som kan investere direkte hjemme fra stuerne.

Modsat tv-programmet skal virksomhederne således ikke pitche foran en række kendte investorer, men i stedet prøve at overbevise de danske forbrugere, der på telefonen eller computeren kan støtte firmaernes projekter.

Også investeringerne i millionklassen er byttet ud. I stedet kan man købe eksempelvis to flasker boblende vin fra Nordvestsjælland eller socialt ansvarlig vanilje, idet Tusen Vin, der vil etablere et moderne vineri ved Holbæk, og vanilje-virksomheden Social Vanilla er blandt deltagerne.

Fra fødevareverdenen deltager også kødproducenten Birthesminde samt Casju og Boa Vida, der sammen skaber udvikling i Tanzania ved lokal produktion af cashew og kokos til karameller.

Birthesmindes kødproduktion bygger på recirkulering, klimahensyn og dyrevelfærd, og parret bag, Kent Nielsen og Maria Bojsen, håber at skaffe penge til at finansiere et charcuteri.

Investeringerne foregår via Coops Facebook-side og Coop Crowdfundings hjemmeside fra klokken 16.15. Arrangementet er kulminationen på Green Gold, et to-dages event, der gennem foredrag, debatter og workshops stiller skarpt på grønne investeringer i Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078