23948sdkhjf

Harboe nedjusterer trods vækst

En forbedret omsætning kan ikke matche de stigende råvarepriser for Harboes Bryggeri A/S, som derfor nedjusterer forventningerne.
Harboes Bryggeri A/S kom fornuftigt ud af 1. halvdel af regnskabsåret 2011/12 målt alene på omsætningen.

Den steg nemlig med knap 8 procent til 1.082 mio.kr.

- Vi opnåede en pæn vækst i omsætningen og stigende volumener i året først tre kvartaler på trods af den negative effekt fra en kold og våd højsæson. Vi har fastholdt vores solide position på de store europæiske markeder for drikkevarer og sikret en effektiv udnyttelse af kapaciteten, siger adm. direktør Bernhard Griese.

Nedjusterer forventninger
Koncernens resultat før skat faldt dog fra 54,9 til 43,4 mio. kr., og det får bryggeriet til at nedjustere de samlede forventninger til årets resultat.

- Indtjeningen er imidlertid presset af markante prisstigninger på vores primære råvarer og hjælpematerialer, som vi ikke i samme takt kan overføre på salgspriserne. Det betyder, at vi må justere forventningerne til hele året til et EBITDA på 140-150 mio. kr. mod oprindeligt 160-170 mio. kr. og et resultat før skat på 50-60 mio. kr. mod tidligere 70-80 mio. kr., siger Bernhard Griese.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064