23948sdkhjf

Nyt rekordresultat i Coop

Både målt på omsætning og overskud blev 2011 et rekordår for Coop Danmark, som især oplevede vækst i Fakta-kæden.
Coop Danmark kom ud af 2011 med både en rekordhøj omsætning og bundlinje.

Omsætningen steg med 1,3 mia. kr. til 43,8 mia. kr., mens resultatet (EBIT) blev forbedret med knap 10 procent til 773 mio. kr.

- Jeg er meget stolt over, at det sammen med mine 36.000 kolleger i Coop-familien er lykkedes at skabe et rekordresultat i et svært år. Den øgede indtjening er en forudsætning for, at vi kan gennemføre de nødvendige investeringer for at være konkurrencedygtige fremadrettet samt fortsat give ekstra økonomiske fordele til medlemmerne, siger adm. direktør Jesper Lien.

Fakta topper, SuperBrugsen flopper
Den største vækst har discountkæden Fakta præsteret, men også Dagli’Brugsen har lidt overraskende haft en stigning i salget på over en halv milliard kr.

Til gengæld blev 2011 et hårdt år for Kvickly og SuperBrugsen, mens Irma har haft en tilfredsstillende udvikling i løbet af året.

Læs også: Coop forstærker bestyrelsen

- Den fortsatte vækst i salg og markedsandele skyldes, at vi har investeret i moderniseringer af vores butiksnet og i vores konkurrencekraft. Det vil vi fortsætte med i 2012, og vi vil øge investeringerne i nye butikker og butiksmoderniseringer samt i IT og logistik. Samtidig øger vi vores fokus på uddannelse og udvikling af vores medarbejdere, siger Jesper Lien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094