Minna og Gunnar-forening genopstår: Fiskebranchen rykker tættere sammen
Det oplyser Danmarks Fiskeriforening, som deltager i foreningen sammen med Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Danish Seafood Association, Dansk Akvakultur, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Fiskehandlere.
Direktør i Danish Seafood Association Poul Melgaard blev næstformand.
Fiskebranchen – eller på engelsk: Danish Seafood Council - genopstår i kølvandet på Brexit og corona-pandemien, der begge har rystet markederne for fødevarer over alt i verden og ændret spillereglerne fundamentalt, konstaterer Danmarks Fiskeriforening.
Derfor har Fiskebranchen fået fornyet relevans. Der er brug for, at alle, der arbejder med fisk, står sammen og taler med én fælles stemme, hedder det også i en pressemeddelelse.
Foreningens primære arbejde kommer til at handle om, hvordan deltagerne i fremtiden kan skabe bedre muligheder for at afsætte danske fiskeriprodukter i ind- og udland.
Der skal dels være fokus på at åbne nye markeder, der kan erstatte det tab, som Brexit har medført, fordi mulighederne for at eksportere til Storbritannien er blevet markant forringet.
Og dels skal der gøres en indsats for at styrke afsætningen i Danmark og få danskerne til at spise mere dansk fisk. Eksempelvis ved at slå et slag for, at der skal serveres dansk fisk i offentlige og statslige køkkener.
- Jeg er rigtig glad for, at vi er enige om at genoptage samarbejdet. Danske fiskeprodukter er en klasse for sig og er utvivlsomt en del af løsningen på den globale fødevaremangel. For danske fiskeriprodukter er produceret bæredygtigt, hvor der tages hensyn til klima og miljø, og så foregår produktionen på ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det kan vi være stolte af, og det understreger, at den danske fiskebranche er en del af fremtiden, siger den formand Kenn Skau Fischer.
Fiskebranchen får adresse på Axelborg i København sammen med den øvrige fødevarebranche.