23948sdkhjf

Mælkebønder utilfredse med Arla

En ny reklamekampagne, hvor Arla siger undskyld på vegne af de danske mælkebønder, vækker harme.
”80 procent af Arlas udledning af drivhusgas kommer fra gården. Undskyld! Nu vil landmændene gøre noget ved det.”

Sådan lyder teksten i en taleboble formuleret af en ko fra ”Team Arla” i en ny reklamekampagne fra det store andelsmejeri, og det vækker harme hos Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

- Nu er køer ikke kendt for at være belastet af den største intelligens, og det gælder tydeligvis også koen eller køerne i Arla-teamet, som nærmest bruger avisen til at ændre Arla Foods fra at være et mejeri til at være en miljøorganisation, siger formand Kjartan Poulsen og fortsætter:

- Danske landmænd har bestemt ikke noget at undskylde og heller ikke køerne, og jeg kan kun tage afstand fra at udstille danske mælkeproducenter som småkriminelle miljøsyndere, ”der nu skal til at gøre noget ved det”. Hvem har dog godkendt sådan en avis?

Ledelsen i Arla beklager, hvis budskabet opfattes som stødende og pointerer, at taleboblen skal tolkes humoristisk samt at den er et led i en større annoncekampagne fra mejeriets side.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078