Lagkagehusets stiftere taber nu millioner på kaffe
Lagkagehusets stiftere, Ole Kristoffersen og Steen Skallebæk, havde i 2020 et underskud på cirka 30 millioner kroner på deres nye forretningseventyr, kaffecafékæden Copenhagen Coffee Lab.
Det skriver Finans, som nævner, at Copenhagen Coffee Lab foreløbig har 23 caféer spredt ud over en stribe store byer i Europa - fra København i nord til Lissabon i syd.
I regnskabet forklarer ledelsen underskuddet med dels coronapandemien, dels med manglen på en kritisk kundemasse i flere byer, hvilket kafferisteriet har fokus på i 2021, skriver Finans.
Sidstnævnte handler ikke mindst om, at kæden har ambitioner om at blive stærkere inden for B2B-segmentet.