Klumme: Har vi nok dokumentation af fødevarekontakt-materialer?
Se spørgsmål og få svar på en række af de mest centrale punkter.
Indledning
Fødevarekontaktmaterialer skal være sikre og må ikke udsætte mennesker for en sundhedsrisiko. For at kunne dokumentere dette, kræves at:
• den nøjagtige sammensætning af materialet/genstanden er kendt
• identiteten af materialet/genstanden er sikret gennem sporbarhed i alle led
• materialet/genstanden er egnet til den konkrete brug
• materialet/genstanden er produceret under forhold, der sikrer tilstrækkelig ensartet kvalitet
Krav til dokumentation
I dansk lovgivning kræves der sporbarhed for alle fødevarekontaktmaterialer og at der foreligger en overensstemmelseserklæring, uanset om det er krævet i EU lovgivningen.
Generelt skal materialer kunne spores helt tilbage til de udgangsstoffer, der er benyttet. For plastmaterialer er der krav om overensstemmelseserklæringer fra polymeren fremstilles og frem. Dette rejser en række spørgsmål, som jeg kort svarer på nedenfor:
1. Betyder det så, at man som producent eller forhandler af fødevarekontakt-materialer skal have overensstemmelseserklæringer fra alle disse led?
Svar: Nej, i princippet burde det være nok at få en erklæring fra det foregående led.
2. Behøver det foregående led give mig præcise oplysninger om indholdsstoffer i f.eks. plastmaterialer?
Svar: Nej, I princippet er en overensstemmelseserklæring, der specificerer at en genstand, eller et materiale er egnet til den konkrete brug nok, men man skal være opmærksom på, at det giver meget ringe sikkerhed for, at reglerne reelt er overholdt.
3. Hvis jeg får en overensstemmelseserklæring fra foregående led, er det så ikke deres ansvar, at den er sandfærdig?
Svar: Jo, men du sidder med aben! Kun hvis du har udvist rettidig omhu og benyttet en leverandør, der har styr på sporbarhed, kvalitetsstyring, kvalitetskontrol, overensstemmelseserklæringer og baggrundsdokumentation, kan du sove nogenlunde trygt.
4. Skal tredje lands leverandører (f.eks. fra Kina) også overholde kravene til GMP i 2023/2006-EU og sporbarhed, og skal de også have overensstemmelseserklæringer fra deres leverandører?
Svar: Ja, kravene til fødevarekontaktmaterialers sikkerhed er de samme, uanset hvor de er produceret. Hvis en udenlandske producent ikke har GMP, sporbarhed og en dækkende overensstemmelseserklæring fra sin leverandør, er deres egen overensstemmelseserklæring intet værd.
5. Hvis der ikke findes en specifik EU lovgivning for et materiale, hvad skal man så basere overensstemmelseserklæringen på?:
Svar: 1935/2004-EF og 2023/2006-EF gælder altid, og vil være basis for erklæringen. Derudover findes der en række nationale lovgivninger, anbefalinger og guidelines, der kan bruges til at vurdere sikkerheden ved et givet materiale.
Status for Europa
Danmark er nok det EU-land, der har den mest effektive implementering af EU lovgivningen vedr. fødevarekontaktmaterialer, blandt andet fordi der er et krav, om at producenter og en gros-forhandlere skal være registreret hos Fødevarestyrelsen. Selvom alle burde være registreret pr. 1. januar 2010, oplever vi stadig, at vi render ind i uregistrerede virksomheder.
I de fleste EU lande er der intet krav om registrering, og myndighedernes kontrolindsats er derfor noget tilfældig. Det er derfor ikke usædvanligt at møde mindre og mellemstore europæiske producenter og forhandlere, der ikke kender reglerne og ikke har den nødvendige dokumentation på plads.
Selv inden for EU skal man derfor være skeptisk overfor den dokumentation, der gives. Papir er taknemmeligt.
Status for tredje lande
Kina og Hong Kong er en af de største eksportører af materialer og genstande til fødevarekontakt. Den særdeles ineffektive kontrolindsats fra lokale myndigheders side samt en general mangel på sporbarhed, kvalitetsstyring, kvalitetskontrol, overensstemmelseserklæringer og baggrundsdokumentation har gjort, at EU har indført Forordning 284/2011-EU med særdeles skarpe krav til import af plastkøkkenredskaber (defineret som KN-kode 3924 10 00: ”Bordservice og køkkenartikler”) af polyamid og melaminplast. Oprindeligt var det tænkt, at forordningen også skulle gælde øvrige plastmaterialer, hvilket ikke havde været urimeligt.
Det er en generel oplevelse, at det er vanskeligt at skaffe pålidelig dokumentation fra kinesiske producenter (og i øvrigt fra producenter i andre tredje lande). Typiske problemstillinger er:
• De ved ikke, hvad vi snakker om, når vi beder om en overensstemmelseserklæring! Det gør de nu ofte alligevel, men de får dermed lagt aben over til importøren, der så går i gang med at udarbejde leverandørerklæringer, som de bare skriver under på.
• Manglende dokumentation for sporbarhed og overholdelse af God Fremstillings Praksis. Producenten ved måske, hvor de har købt råvarerne, men ikke hvor deres leverandør sourcer dem fra. Ofte skifter udskiftes leverandrøren undervejs, laver næste sending af billigere materialer, eller ændrer i produktionsprocessen, så den bliver mere profitabel, f.eks. ved at skrue ned for hærdnings-tid eller – temperatur.
• Plastleverandøren vil ikke oplyse, hvilke additiver der er anvendt, og hvorvidt der er anvendt stoffer med specifikke migrationsgrænser (da dette er en fabrikationshemmelighed), hvilket betyder at producenten reelt ikke kan dokumentere, at lovgivningen er overhold for den færdige genstand.
• Baggrundsdokumentation i form af laboratorieanalyser er ikke udført korrekt. Ofte er der anvendt forkerte testbetingelser og simulatorer, og meget ofte har man undersøgt for global migration - men undladt at tjekke den specifikke migration af udgangsstoffer og additiver (dette er en helt anden type analyse, specielt for flygtige stoffer)
Konklusion
Specielt ved import fra tredje lande/Asien skal man udvise stor forsigtighed og forlange væsentligt grundigere dokumentation, end man normalt vil forlange fra en anden dansk virksomhed. Som udgangspunkt skal man regne med, at man ikke kan stole på overensstemmelseserklæringer fra f.eks. Kina. En overensstemmelseserklæring vil derfor aldrig være nok til, at man kan hævde, at man har udvist rettidig omhu.
Som minimum bør man forlange at se relevante testrapporter, og man bør generelt forlange overensstemmelseserklæringer og baggrundsdokumentation fra leverandørerne af råvarerne - vel og mærke dokumentation, der kan spores til det aktuelle produkt (bare lige så vi ved, at det faktisk er den råvare, producenten benytter og ikke et tilfældigt papir fundet på nettet).
Vi har set mange eksempler på producenter og plastleverandører, der lige pludselig ikke længere er interesseret i et samarbejde, når der kræves dokumentation for, at Forordning 10/2011 er overholdt mht. sammensætning og specifik migration, medens andre pludselig mener, at der skal benyttes en anden (og dyrere) plast. Da Forordning 284/2011-EU blev indført, var der således en hel del kinesiske producenter, der lige pludselig mente, at de skulle have mere for deres varer, da de jo skulle bruge en dyrere plast, for at overholde de ”nye” krav. Sjovt nok var det jo ikke kravene, der havde ændret sig, kun håndhævelsen!
Det kan være meget vanskeligt at fremskaffe den nævnte dokumentation, og man bør i givet fald nøje overveje, om det er fornuftigt at handle med den pågældende leverandør.
Bedømt ud fra vore egne erfaringer, er dokumentationen for en stor andel af de fødevarekontaktmaterialer, der importeres fra tredje lande, overfladisk, ufuldstændig og ukorrekt, og der eksisterer ingen reelt sikkerhed for, at disse fødevarekontaktmaterialer og genstande ikke indeholder forbudte udgangsstoffer/additiver, eller afgiver tilladte udgangsstoffer/additiver, i mængder over den specifikke migrationsgrænse for disse.
Mere viden om emnet
FORCE Technology afholder d. 15. og 16. maj et to-dages kursus om Fødevarekontaktmaterialer (FØD15) møntet på medarbejdere, der skal håndtere driften af virksomhedens egenkontrol og fødevaresikkerhedssystem, og d. 24. maj afholdes et dagskursus (FØD12) for medarbejdere, der har brug for basalt kendskab til, hvordan man sikrer, at fødevarekontaktmaterialer og genstande er sikre og lovlige.
