23948sdkhjf

Dåsemangel rammer danske bryggerier

En global mangel på aluminium, blandt andet som følge af tørke i  Kina og deraf følgende mangel på vand til produktionen, , har ført til en akut mangel på aluminiumsdåser. Og det går ud over også danske bryggerier, skriver TV2.

Carsten Andreasen, der er fabrikschef i Fredericia-afdelingen hos verdens største dåseproducent, Ball, fortæller til mediet, at virksomhedens leverandører har haft udfordringer på deres produktionslinjer. Det betyder, at Ball har svært ved at producere dåser nok til sine kunder og har fastlagt kvoter for, hvor mange dåser hvert bryggeri kan få leveret.

En af kunderne er Bryggeriet Vestfyen, som ifølge TV2 regner med at sælge 20 procent færre dåseøl i år end forventet.

Bryggeriet  arbejder derfor på at få øl ud til danskerne ad andre veje.

- Noget af det kunne eksempelvis være, at man kommer til at se flere øl i flasker frem for på dåse, siger direktør Rasmus Damsted Hansen til TV2.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083