Grønttorvet med røde tal trods rekordoverskud
Den primære drift satte rekord med et overskud på 12,3 mio. kr. i 2011 for Grønttorvet, som alligevel kom ud af regnskabsåret med røde tal på bundlinjen.
Det fortalte direktør Torben Flinch på virksomhedens ordinære generalforsamling i Idrættens Hus 30. marts.
Alligevel endte bundlinjen i rødt, da Grønttorvet har betalt 7,4 mio. kr. til finansiering af gælden i Copenhagen Markets, og afholdt andre omkostninger i forbindelse salg af ejendommen, så det samlede underskud lød på 5,4 mio. kr.
Hårdt arbejde og held
Det skal der rettes op på allerede i indeværende år, og bestyrelsesformand Jørgen Glistrup havde da også planen klar til de 68 fremmødte og stemmeberettigede medlemmer:
Grønttorvet vil sælge og opføre Copenhagen Markets hurtigst muligt, lukke det gamle torv i Valby og sælge grunden til boligformål.
- Med fortsat hårdt arbejde, og lidt held, tror vi på at planerne gennemføres, afrundende Jørgen Glistrup sit oplæg.
På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev Jørgen Glistrup genvalgt som formand for moderselskabet og John Olsen genvalgt som næstformand.