23948sdkhjf

Opsagt direktør er ærgerlig, men græder ikke snot

Den nu tidligere direktør hos Viborg Bryghus, Kasper Nielsen, er ærgerlig over, at han i sidste uge blev fyret. Men både han og bestyrelsen konstaterer, at der ikke er blevet smækket med dørene, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Kasper Nielsen konstaterer, at han gerne ville have været med virksomheden videre til det nye bryggeri, som Viborg Bryghus vil indrette i en tidligere bilforretning.

- Men det er omvendt heller ikke noget, jeg græder snot over. Jeg havde lugtet lunten, da de kaldte til møde. Men vi peger ingen fingre ad hinanden, og der er ingen "hard feelings", siger han til folkebladet.

Som årsag til fyringen, der kom trods en omsætningsfremgang på cirka 20 procent i det seneste regnskabsår, angiver han selv, at han har "for meget krudt i røven" og sjældent har ventet på beslutningsprocessen i en bestyrelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105