Tobisfangster giver håb om større kvote
De første fangster af tobis giver fiskerierhvervet fornyet håb om at få en større kvote.
- De fanger mellem 70 og 100 ton pr. træk, og det er fint, siger direktøren, som også glæder sig over aldersfordelingen blandt de fangede fisk, til dr.dk.
- Meldingerne lyder på en god blanding med mange et-årige fisk, siger han.
Rapport i maj
De foreløbige undersøgelser tydede på meget få unge tobis, og da ynglen også svigtede året før, anbefalede det internationale havforskningsråd ICES, at kvoten i år kun skulle være en tiendedel af sidste års kvote.
Meldingen blev modtaget med stor utilfredshed blandt fiskerne, som herefter startede et moniteringsfiskeri, hvor de første fangster bliver nøje undersøgt.
I næste uge starter biologerne fra DTU Aqua en række afgørende undersøgelser og den 7. maj afleverer de rapport til Fødevareministeriet.
Det ventes herefter, at EU hurtigt responderer med den endelige tobiskvote.