Nye regler forhindrer koncentration af fiskerettigheder
Det skal fremover ikke være muligt, at de danske fiskekvoter bliver samlet hos få, pengestærke fiskere.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S).
Omsættelige kvoter, som kan handles mellem fiskefartøjerne, har eksisteret i dele af dansk fiskeri siden 2003. Systemet har været omdiskuteret, fordi det har været med til at samle fiskeriet på færre hænder. Derfor har reglerne vedrørende koncentration af kvoter været gennem et serviceeftersyn, og der indføres nu nye regler for, hvor store kvoteandele der må være tilknyttet et enkelt fartøj, og for hvor store kvoteandele en enkelt fisker må eje.
- Jeg er meget tilfreds med, at vi har fået opdateret reglerne, så det fremover ikke bliver muligt for en lille flok pengestærke fiskere at opkøbe samtlige danske fiskekvoter. Med de nye regler har vi populært sagt fået sat en prop i hullet, så kvoterne ikke bliver koncentreret yderligere. Det anser jeg også for vigtigt for at kunne sikre fortsat bred aktivitet i vores fiskerihavne, siger fødevareminister Mette Gjerskov.
Der er desuden indført regler, der forhindrer, at fiskere kan opkøbe kvoter uden for deres normale fiskeri. Det betyder, at demersale fiskere, som primært ejer kvoter inden for arter som torsk, tunge og rødspætter, ikke kan opkøbe for store kvoteandele inden for det pelagiske fiskeri og industrifiskeriet, det vil sige arter som sild, makrel, tobis og brisling, og omvendt.
Formålet med de nye regler er at begrænse mulighederne for, at rettighederne koncentreres i en sådan grad, at enkelte fiskere kan dominere markeds- og prisforhold for rettighederne. Eksempelvis vil en fisker fremover maksimalt kunne eje 5 % af torskekvoten i Nordsøen eller 7,5 % af rødspættekvoten i Kattegat.
Der er enkelte fiskere, som allerede ejer større kvoteandele, end hvad der fremover vil være tilladt. Disse fiskere vil dog ikke blive tvunget til at sælge de kvoteandele, som ligger udover grænserne, men de vil fremover ikke kunne købe flere kvoteandele af den pågældende kvote.
