23948sdkhjf

Grød går til angreb på butikshylderne

Grød-virksomheden Grød, der begyndte for 10 år siden med en enkelt restaurant i København og siden har ekspanderet med yderligere ni, vil nu for alvor også ud i detailhandlen.

Stifter Lasse Skjønning Andersen fortæller til FødevareWatch, at de færdiglavede grødprodukter efter planen om tre år skal være så udbredt i detailsalget, at de økonomisk er på samme niveau som restaurantdelen.

- Vi har et produkt, som kan komme i mange afskygninger, da vi både kan lave kold grød til 7-Eleven, vi kan lave ready-meals i form af økologisk dahl og plantebaseret risengrød til Irma. Og så kan vi lave instant-grød, der både kan spises på flyveren eller som et hurtigt måltid i kantinen, siger stifteren til mediet.

Han oplyser, at Grød under coronanedlukningerne havde tid til både at udvikle nye retter til restauranterne og at få idéer til det nye detail-forretningsben. Således blev der udviklet 14 produkter til detailsalg.

Grød har i mindre omfang været på butikshylderne siden 2020, da virksomheden lavede aftaler med Coop, Bilka og Føtex. Og i begyndelsen af i år kunne Lasse Skjønning Andersen offentliggøre en aftale med butikskæden 7-Eleven om at levere koldgrød til alle kædens 174 butikker i Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094