23948sdkhjf

Mindre profit i 3-Stjernet pålæg

Både bruttofortjeneste og overskud gik ned i 2011 for 3-Stjernet, som dog fortsat betegner resultatet som tilfredsstillende.
Med en bruttofortjeneste på 91,1 mio. kr. og et resultat efter skat på 22 mio. kr. blev regnskabsåret 2011 det mindst profitable af de sidste fem for pålægsproducenten 3-Stjernet A/S.

Med investeringer for næsten 6 mio. kr. i blandt andet en ny maskinpark samt miljøforbedringer betegner ledelsen dog resultatet som samlet set tilfredsstillende.

- Råvaremarkedet er fortsat stigende i starten af 2012, og der forventes et stigende prisniveau for resten af året. Der forventes en positiv udvikling i salget både på hjemme- og eksportmarkedet, lyder det i årsrapporten.

3-Stjernet A/S budgetterer derfor med et resultat for 2012 på samme niveau som i 2011.

Pålægsproducenten havde i 2010 en bruttofortjeneste på 98,1 mio. kr. samt et resultat på 27,7 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081